Så blev man sgu endelig færdig med folkeskolen.
Havde translokation med min nu tidligere klasse i onsdags, så nu har jeg sådan set fri den næste halvanden måneds tid... Det er helt vildt mærkeligt at tænke på. Jeg tror stadig ikke helt det er gået op for mig, selvom jeg HAR fået mit afgangsbevis. Det kommer nok efterhånden :).
På mandag skal jeg i sommerhus med min familie, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til. Jeg elsker at være i sommerhus, det er et af de få steder jeg virkelig føler mig hjemme. Jeg har flyttet meget hele mit liv, men vores sommerhus har altid været der. Det var min oldefar der købte det i sin tid, og så er det bare gået fra generation til generation. Desværre mister vi det når mine bedsteforældre dør, da det er min bedstemors bror der arver sommerhuset og ikke os, og han har tænkt sig at sælge det... Nå, men den tid den sorg. Nu er jeg bare glad for, at jeg skal derhen og et par dage :)
Udover at tage i sommerhus engang imellem, har jeg ikke de store planer i sommerferien ud over at slappe af.
Hvad skal du lave i din sommerferie? Fortæl mig det i en kommentar :)
- Ally

