Alt er anderledes nu. Selv layoutet her på blogspot er anderledes.
Dette indlæg kommer nok til at være ret deprimerende at læse, men jeg kan ikke lade som ingenting og skrive et sukkersødt indlæg, når jeg i virkeligheden har det af helvedes til.
Mine venner og jeg glider stille fra hinanden. Vi er efterhånden også blevet meget forskellige. Dem og mig. De går op i ting som fester, popularitet og alkohol, og det gør jeg ikke. Jeg kan ikke følge med. Det er som om de aldrig løber tør for energi, at de har et kæmpe overskud.
Selv er jeg meget træt. Vi er midt i de skriftlige eksamener, og jeg kan på ingen måde koncentrere mig. Jeg har alt for meget at tænke på.
Min farfar blev for nogle uger siden indlagt på hospitalet. Han har det heldigvis bedre nu, men er stadig syg.
Og så er der mit dilemma omkring min far, som lige nu fylder 80% af mine tanker.
Jeg kan ikke mere. Jeg er så træt, og konstant ked af det. I går begyndte jeg at græde fordi min mor havde hældt kogende vand op i min tekop før jeg selv nåede at gøre det.
Jeg drømmer om at løbe min vej. Væk fra alting, væk fra alle. Bare løbe til jeg falder om. Men så overtager min fornuft, og jeg vælger at blive. Jeg ved, det alligevel ikke vil hjælpe en skid.
Jeg er bare nødt til at få den sidste tid overstået.
Om få måneder er det hele slut. Jeg kan slet ikke vente, men samtidig er jeg også bange. Jeg har gået i folkeskole i 10 år, og nu er det snart forbi. Jeg skal igen starte forfra i en ny by, med nogle nye mennesker. En ny begyndelse på et nyt liv.
-Ally
Kære Ally.
SvarSletJeg er i nogenlunde samme situation som dig. Egentlig bare træt. Jeg går også i 9. klasse og forbereder mig netop nu på mine mundtlige eksamener om 2 uger. Jeg kan virkelig genkende hvad du skriver om dine veninder, for jeg har det præcis på samme måde. Jeg elsker dog fester, men er ellers ikke den hyper sociale type, ligesom alle andre åbenbart er. Lidt ligesom du skriver, så virker det som om alle bare lever det dejligste liv, imens jeg går rundt som en død fisk, og bare er træt af det hele.
Jeg glæder mig af hele mit hjerte til om 2 uger, når jeg kan sige farvel til den klasse som jeg egentlig ikke kan lide. Og møde nye mennesker!
Det jeg skriver kan jo egentlig ikke hjælpe dig, men jeg ville bare have, at du skulle vide, at du ikke er alene..
Hvis du er åben overfor dem du kommer til at møde efter sommerferien, så vil det helt sikkert gå godt. Bare tro på det :-)